5 opfindelser, som alle afviste – før de forandrede verden
I 1938 præsenterede Chester Carlson sin revolutionerende kopimaskine for IBM, RCA, Kodak og mere end 20 andre virksomheder. Hver eneste af dem sagde nej. IBM’s markedsanalyse konkluderede, at markedet for kopimaskiner var for lille til at gide beskæftige sig med. Forskere, der besøgte Carlsons trækfulde lagerhal, tvivlede nogle gange på, om hans opfindelse overhovedet var teoretisk mulig. Carlson fortsatte. Mere end et årti senere kom den første kommercielle Xerox-kopimaskine. Teknologien, som ingen ville have, forandrede til sidst kontorer over hele verden.
Carlsons historie hører til en særlig kategori i teknologihistorien: opfindelser, der så meningsløse, umulige eller direkte latterlige ud, indtil verden pludselig fik brug for dem. Her er fem af de mest spektakulære eksempler.
Kopimaskinen, som alle troede, at ingen havde brug for
Carlsons opfindelse startede med et frustrerende almindeligt problem. Som patentadvokat brugte han sine dage på at kopiere dokumenter i hånden. I 1938 udviklede han xerografi, en proces, der brugte statisk elektricitet og lys til at lave tørre kopier uden fotografiske kemikalier. Idéen var revolutionerende – og kommercielt giftig.
Virksomheder som IBM, Kodak og RCA afviste teknologien. Nogle mente, at markedet var for lille; andre havde svært ved at forstå, hvorfor nogen skulle have brug for så dyr en maskine, når der allerede fandtes karbonpapir og duplikatorer.
Carlson fandt til sidst en partner i Haloid Company, en lille producent af fotopapir. I 1959 kom Xerox 914. Den var stor, dyr og forbløffende succesfuld. Kontorerne fik pludselig en måde at kopiere dokumenter på med et tryk på en knap. Maskinen var med til at gøre Xerox til et navn, alle kendte, og ændrede, hvordan information bevægede sig rundt på moderne arbejdspladser.